Aspergers symptomer letter med alderen?

Det er muligt for gæster at skrive en hilsen uden at melde sig til forum., så man kan sætte sit mærke i forums verden.

Alle er velkomne til at skrive hvad de syntes om forum eller hvad de ellers har på hjertet.

Hvis beskeden ikke falder i administrators smag, forsvinder den nok ret hurtigt. Det skal dog siges at jeg har en "bred smag".

Mvh.
FAF_admin

Aspergers symptomer letter med alderen?

Indlægaf Charlotte » 24 apr 2016 11:01

Hej :)
Jeg fik min Aspergers diagnose som voksen, på et tidspunkt, hvor jeg faktisk var ved at have styr på mit liv, efter nogle meget svære år.
Det der hjalp mest, var faktisk at jeg holdte op med at føle mig forkert. I stedet for at slå mig selv oven i hovedet, at jeg ikke lignede mine veninder.
Jeg havde selv lært nogle værktøjer, hvordan jeg skulle håndtere de sider af mig, der gjorde det svært at være en del af en hektisk verden. Så jeg må indrømme at jeg ikke brugte forfærdelig meget tid på at sætte mig ind i Aspergers, og møde andre som mig. Jeg læste om Aspergers, og det gav god mening. Og så fortsatte mit liv ret uforandret.

Men det sidste års. tid er der et spørgsmål som er dukket op rigtig mange gange, og som jeg bare ikke kan slippe igen.
Kan ens symptomer lette, og blive mindre med alderen? Det er nemlig det jeg oplever, og jeg kan ikke helt forstå det, selvom at jeg da hilser det velkomment at det er blevet lettere at være mig. Når jeg ser tilbage på min barndom og teenageår, var det meget tydeligt, at jeg ikke helt var som de andre, og det pinte mig. Og tyverne var utroligt hårde, da jeg startede på universitetet og havde utroligt svært ved at håndtere eksamener hvert kvartal, og skiftende undervisning.
Og jeg led bare helt forfærdeligt. På en anden måde end som barn, for jeg var blevet meget bedre til at blende ind i mængden. Jeg efterlignede de andre, og socialt var jeg velfungerende, i hvert fald udadtil.

Nu er jeg i trediverne, og jeg oplever at som årene går, har jeg nemmere ved nogle af de ting, som faldt mig så svært før. Dog kun så længe jeg har det godt, der er ikke noget som stress, som kan slette alle værktøjer og få mig til at krølle helt sammen! Men generelt så finder jeg det nemmere at møde nye mennesker, og håndtere nye situationer. Det kunne jeg bare næsten ikke før Jeg bruger visualisering rigtig meget, så jeg er forberedt. Er der stadig hverdagsting for andre, som jeg syntes er svært. Ja! Men alligevel så bliver livet bare nemmere at leve, jo ældre jeg bliver. Jeg kan tage min uddannelse, uden at hutle mig igennem. Jeg kan gøre de samme ting, men nu uden at være helt helt udmattet. Der vil altid være hverdagsting for andre, som jeg bruger en hel masse energi på, bare ikke i så høj grad.

Har andre hørt om at symptomer letter med alderen, eller selv oplevet det?
Og hvorfor tror I at det så sker?
Jeg ved ikke helt hvorfor jeg så tit spekulerer på det. Men det gør jeg. Måske er jeg bange for at diagnosen så var en fejl, og aller inderst inde, at jeg så igen skal føle den gamle forkerthed, som jeg slap dengang.
Hvis der er nogen der svarer, så på forhånd tak for jeres tid.
Venlig hilsen
Charlotte
Charlotte
 

Tilbage til Gæstebog

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster

cron